Gallashow med masser af heste og underholdning

Dansk Varmblods Showudvalg er klar med et gallashow af de helt særlige. Igen i år får vi et stort antal heste og flere forskellige racer i spil, når dørene åbnes til de festlige gallashows med temaet; Movie Klip

Stemning fra sidste års gallashow. Foto: Ridehesten.com

Dansk Varmblods populære gallashows er i en konstant udvikling. Showudvalget bobler af kreativitet, og samtidig evalueres der benhårdt på de tidligere shows. Dette års gallashow er på plads, kostumerne er  syet, og ryttere og heste er i gang med den sidste finpudsning til de to gallashows fredag og lørdag aften. 

I år bliver temaet: Movie Klip – og publikum kan se frem til at blive trukket ind i filmens følelsesladede og spektakulære univers, når heste, ryttere, dansere og musikere vil underholde og tryllebinde publikum med forskellige effekter og brug af den store bagskærm og de mange LED-skærme i Jyske Bank Boxen. 

Hvorfor Movie Klip? Det er Nephews populære sang: Movie Klip, som er inspiration for gallashowet, og sangen passer perfekt:

 Så klapper I i takt
 jeg si'r til mig selv
 godt nok og lykke og held
 tonight, all right, I might, just fight…. Jeg ser et Movie Klip…

 

Kom ind i filmens univers

Showudvalget vil ikke løfte sløret helt for at det spændende, der skal ske, men vi kommer forbi Indiana Jones, Pirates of the Caribiens, Topgun, Dirty Dancing, Snedronningen, Minions, Men in Black, Barbie med meget mere. 

Vi får 24 Shetlandsponyer på banen, imponerende frisere fra Holland, et stemningsfuldt frihedsdressur indslag fra England med den kendte træner Jesse Dent og hans shetlandspony Macho, som fuldt ud lever op til sit navn. Og naturligvis masser af velkendte danske hingste og sportsheste. 

Publikum bliver ikke snydt for den sjove og spændende kostumespringning, ligesom vi får kendisser på banen i kampen om at blive: Årets Barbie og Ken – hvad det så går ud på – ja det må du komme til Herning for at finde ud af.

Som publikum i Boxen kommer man gennem hele følelsesregistret i det festlige gallashow, og det hele bindes sammen af pragtfulde, smukke heste.

 Køb billetter til Dansk Varmblods Hingstekåring HER

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram