Daniel er klar som testrytter

Daniel Bachmann Andersen er klar til at dele ud af sin viden om uddannelse af ungheste, når han sætter sig i sadlen som testrytter i Blue Hors Unghestechampionat


05032023.jpgDaniel Bachmann Andersen var meget populær som testrytter i Unghestechampionatet, da han senest testede hestene i 2022. Foto: Ridehesten.com

Daniel Bachmann Andersen er aktuel i A-truppen til OL i Paris til sommer, og nu er han klar til at dele ud af sin viden om uddannelse af ungheste, og sin fornemmelse for hestenes kapacitet og ridelighed, når han sætter sig i sadlen som testrytter i finalen i Blue Hors Unghestechampionat lørdag og søndag under Dansk Varmblods Hingstekåring fra den 6. – 10. marts. 

– Jeg har en appel til de ryttere, som skal have hest med i Unghestechampionatet: rid hesten på det niveau, som den kan være med til. Der hvor den er mest tillidsfuld, og føles mest afspændt i situationen. Hesten skal ikke gå perfekt rundt med mig, det er ikke perfektion, jeg søger. Jeg vil gerne opleve heste, som har overskud, fysisk og mentalt på sidste dagen, til at gøre jobbet tillidsfuldt uden at føles presset. Og selvfølgelig kan hestene blive påvirket af omgivelserne i Herning, men det kan jeg altså se igennem fingrene med, siger Daniel Bachmann Andersen, og tilføjer, at han glæder sig meget til at ride de unge heste, og selv deltage i ECCO Five Star Dressage.

 I magasinet Ridehestens februar udgave bringer vi en artikel med Daniel Bachmann Andersen, hvor han fortæller om jobbet som testrytter. 

 Køb billetter HER

Se hvordan Daniel Bachmann Andersen testede vinderen i 2022 - Søbakkehus Maude e. Hesselhøj Donkey Boy/Wilkens, opdrættet af Agnete Holmsted. Rytter: Allan Grøn. 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram